logo

ULANDSFORENINGEN

SVALERNE-FYN

Sakthi – en unik dansetrup

Sakthi – en unik dansetrup af dalitkvinder.

Af Martin R. Nielsen

På Svalernes kontaktrejse til Indien, februar 2006, havde vi den fornøjelse at besøge Sakthi Centret.

I forbindelse med, at vi skulle besøge en ny potentiel 1-årig partnerorganisation i nærheden af Dindigul foreslog vores tolk Ursula, at vi overnattede hos hendes tidligere kollega, Søster Chandra, der leder Sakthi centret i Dindigul. Med udgangspunkt i en kristen orden optager centret unge såkaldte ”drop out” dalit piger, og giver dem undervisning.

Pigerne har ikke færdiggjort deres skolegang, ofte fordi forældrene enten ikke har, eller ikke vil, ofre penge på at give dem en uddannelse.
Deres arbejdskraft i marken eller hjemmet værdsættes højere. Pigerne er fra 16 til 22 år. Der er i øjeblikket 24 piger på centret foruden Søster Chandra og Søster Felei. Søster Chandra opdagede hurtigt, at det var vanskeligt for pigerne at koncentrere sig om at side stille på skolebænken, forklarer hun imens hun griner. Til gengæld så hun at musikken og kunsten var i alt, hvad de ellers foretog sig og hun indså at dette kunne være den platform der skulle til, for at de kunne udøve deres talenter og samtidig fange deres interesse for at lære andre færdigheder.

Støttet af en Hollandsk kristen orden, har Søster Chandra med Sakthi centret genoplivet forsvindende traditionelle kulturarrangementer, der tidligere kun udførtes af mænd bl.a. fordi man mente, at kvinder ikke havde tilstrækkelig styrke og energi. Herved har Sakthi Centret vist at kvinder godt kan selv og har brudt med disse gamle ideer, som et skridt på vejen imod kvindefrigørelsen samtidig med at de bidrager til bevarelsen af deres kultur.
Navnet de har valgt til truppen har i øvrigt den duale betydning – kvinde og energi.

De traditionelle danse de opfører, omfatter trommedansen der er dalitternes oprindelige dans.

Blot har Søster Chandra skrevet teksten til sangene, så de stemmer overens med deres budskab om kvindefrigørelse. Derudover er der en dans, hvor pigerne er bevæbnet med to 40 cm stave og danser rundt i komplicerede mønstre imens de med stor præcision slår stavene sammen i noget der ligner sværdkamp.

Denne dans udspringer fra når mændene drev oksekæren frem og blev traditionelt udført i forbindelse med høsten. De opfører også en dans med korte stave med bjælder i, der udspringer fra de redskaber fiskerne brugte til at tynge deres garn ned med. Kun en af dansene blev oprindeligt udført af en kvinde, der balancerede med en frugtkurv på hovedet og dette kun som et sexobjekt til mændenes underholdning.

Dansetruppen er berømt og optræder over hele Indien på universiteter, kollegier og til regeringsarrangementer. Især den internationale kvindedag den 8. marts er booket langt ind i fremtiden. De har yderligere optrådt til en verdenskonference i Sydafrika imod racisme i 2001. Senest har de i 2005, sammen med 32 andre grupper, optrådt til den internationale ungdomsfestival i Syd Korea.

Siden centret startede i 1993 har der været 9 hold og i alt 180 piger har været tilknytte centret. De fleste bliver til de bliver gift, men mange fortsætter med at komme i dagtimerne selv efter de har stiftet familie. Søster Felei, der er 22 år, startede selv som elev på centret men valgte at tilslutte sig ordenen, der bidrager med 40.000 RP om året til at opretholde centret. Resten af udgifterne dækkes af private bidragsydere og igennem pigernes arbejde.

Pigerne kommer fra forstæder og landsbyer omkring Dindigul og omfatter både hinduer, muslimer og kristne, men Søster Chandra insisterer på,
at man på centret er udenfor religion og kaste. På centret lærer pigerne at læse og bruger formiddagen på at læse avis og diskutere nyhederne i grupper. Derudover får de bl.a. lederskabsundervisning, lærer kritisk samfundsanalyse og fremlæggelse samt gennemgår nogle af de kurser det Svalestøttede netværk af kvindelige NGO leder har udviklet om historie i et kvindeperspektiv, kvindelige rettigheder etc. Herigennem bliver de uddannet til animatorer og i dannelse af Selvhjælpsgrupper (SHG).

De har dannet SHG’er i 18 omkringliggende landsbyer og har 10 aftenskoler, der underviser 300 ”drop out” børn som dem selv.
Pigerne financierer selv omkostningerne på 5000RP om måneden til lærernes løn og det har vist sig at forældrene tillader børnene at gå i skole, når de ikke selv skal betale. Disse aspekter er relativt nye tiltag, der er kommet til efter Søstrene gennemførte en evaluering af centrets første 10 år.
Igennem spørgeskemaundersøgelser på nogle af de skoler, hvor de havde optrådt opdagede de, hvor stort indtryk deres budskab havde på børnene og indså, at det var tid til at arbejde mere målrettet med at forbedre deres forhold.

Pigerne lærer også håndværk som syning, papirfremstilling, konservering, kurvefletning og at spinde garn. Kompetencer, der er nødvendige for,
at de kan sikre sig en indkomst, der gør at de kan være uafhængige og blive respekteret. Disse håndværk formidles videre igennem SHG’erne. Endelig lære de også selvforsvar, hvilket Søster Chandra mener, er nødvendigt i et samfund, der er præget af overgreb på kvinder.

Opholdet på Sakthi Centret viste med al tydelighed den store omsorg de to Søstre har for pigerne og det gav et indtryk af en stor familie.
Yderligere havde vi den fornøjelse at have den charmerende Søster Felei med som tolk på vores besøg hos SSSS dagen efter. Der er ingen tvivl om at Søstrene gør et stort stykke arbejde der igennem dansetruppens optræden, uddannelse af pigerne til animatorer, deres etablering af SHG’er og undervisningen af ”drop out” børn, når en stor mængde mennesker med en tilsvarende effekt. Alligevel er der i hvert fald en kontaktrejsende, der godt kan syntes, at det er trist at Søster Felei har valgt at blive nonne.

Læs mere om Sakthi Centret på www.sakthicentre.org