logo

ULANDSFORENINGEN

SVALERNE-FYN

Information og fakta – Bangladesh

Information og fakta – Bangladesh

Historie

Bangladesh var oprindeligt en del af området Bengalen, der var hinduistisk indtil ca. 1200, hvor islam vandt indpas. Det indgik i det britiske kolonistyre, men efter delingen af Britisk Indien i 1947 blev det en del af Pakistan kaldet Østpakistan.

I årene efter delingen opstod der spændinger mellem de to pakistanske regioner over Vestpakistans dominans og favorable økonomiske situation. En folkelig oprejsning medførte i 1970 frie valg i Østpakistan, hvor den vigtigste opposition, Awami-ligaen, fik stort flertal. Vestpakistan satte militæret ind i protest, og Awami-ligaen dannede eksilregering i Indien.

En kort borgerkrig fulgte, hvorefter den vestpakistanske hær overgav sig i december 1971, og staten Bangladesh blev en realitet. Awami-ligaen skrev en forfatning baseret på sekularisering og bengalsk nationalisme. Awami-ligaen mistede magten, da Bangladesh Nationale Parti blev til i 1978 med Islam og ikke sekularisering som grundlag for nationalismen.

Konflikten mellem den sekulære og islamiske version af nationalismen hersker fortsat i landet. BNP er ved magten med den kvindelige partiformand Khaleda Zia som premierminister. Det næste valg er i 2006.

Geografi

Bangladesh ligger ud til Den Bengalske Havbugt med grænser til Indien og Myanmar/Burma. Hovedstaden hedder Dhaka. Landet er på 144.000 kvadratkilometer.

Klima

Tropisk klima med ¾ af nedbøren faldende under sommermonsunen fra juni til september. Om vinteren er der til gengæld ofte tørke og derfor behov for kunstvanding.

Miljø

Mange voldsomme oversvømmelser. Vandforurening som følge af pesticider, grundvandsforurening som følge af naturligt forekommende arsenik, jordudpining, erosion, skovrydning og ekstrem overbefolkning.

Befolkningen

98 % af befolkningen er bengali muslimer. De resterende 2 % er ikke-bengali muslimer og stammefolk. Bangladesh er et af verdens tættest befolkede lande, og befolkningstilvæksten er stor. 85 % af befolkningen bor på landet. Hovedsproget er bengali, men den urbane mellem- og overklasse taler ofte engelsk. Hertil kommer adskillige små stammesprog. Der er i alt 38 sprog.

  • Befolkning: 137,4 mio. (2000)
  • Befolkningstilvækst: 2,4 % pr. år (1975-2000 perspektiv)
  • Fødsler: 28,9 pr. 1000 indbyggere (2000-2005 perspektiv)
  • Dødsfald: 8,3 pr. 1000 indbyggere (2000-2005 perspektiv)
  • Spædbarnsdødelighed: 54 pr. 1000 fødsler (2000)
  • Fertilitet: 3,8 barn pr. kvinde (1995-2000 perspektiv)
  • Forventet levetid: mænd: 61,4 år, kvinder: 61,8 år (2000-2005 perspektiv)
  • Befolkning under fattigdomsgrænsen: 36 %

Kultur og kommunikation

Film, filmproduktion m.m.

  • Antal lange film produceret i landet pr. år: 77 (1989)
  • Antal lange film importeret pr. år: ikke tilgængeligt
  • Antal købte biografbilletter pr. indbygger pr. år: ikke tilgængeligt

Forlagsvirksomhed m.m.

  • Antal UDK bogtitler produceret i landet pr. år: ikke tilgængeligt
  • Vigtige forfattere: Rabindranath Tagore, Abu Ishak og Taslima Nasrin
  • Bogeksport: 224.000 kroner (1996)
  • Bogimport: 42 millioner kroner (1996)

Medier

  • Antal TV pr. 1000 indbyggere: 6,3 (1997)
  • Antal Radioer pr. 1000 indbyggere: 50 (1997)
  • Antal daglige avistitler produceret i landet: 37 (1996)
  • Antal læsere af daglige aviser pr. 1000 indbyggere: 9,3 (1996)
  • Telefonhovedlinjer: 500.000 (2000)
  • Internetbrugere: 150.000 (2002)

Uddannelse

52,3 % af mændene og 29,9 % af kvinderne over 15 år kan læse.

Religion

Islam er den altdominerende religion, og muslimer udgør godt 85 % af befolkningen. Den største minoritet er hinduer, som udgør 12 % af befolkningen, og de resterende godt en million mennesker er buddhister, kristne eller tilhængere af stammereligioner.

Styreform

Parlamentarisk demokrati.

Uafhængighed

Bangladesh løsrev sig fra det daværende Vestpakistan (det nuværende Pakistan) i 1971. Før denne uafhængighed hed Bangladesh Østpakistan, og som sådan løsrev det sig fra Indien sammen med Vestpakistan i 1947.

Økonomi

Bangladesh er et af verdens fattigste lande, hvor en stor del af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Trods økonomisk vækst pga. industriel vækst de seneste par år er der underskud på betalingsbalancen, hvilket finansieres ved øget indenlandsk låntagning. Dette underskud forventes at vokse i de kommende år.

  • BNP: Købekraftsparitet pr. indbygger: 11.500 kroner (2001 anslået)
  • Inflationsrate – prisindeks: 5,8 % (2000 anslået)
  • Arbejdsstyrke: 64,1 millioner (1998) (Mange arbejder i andre lande og sender store summer tilbage til landet).
  • Fordelt på erhverv: landbrug 63 %, industri 11 %, service 26 % (1996)
  • Arbejdsløshedsprocent: 35 % (2001 anslået)
  • Industri: bomuldstekstiler, jute, klæder, te-forarbejdning, cement, kemisk gødning, let industri, sukker, avispapir.
  • Landbrugsprodukter: ris, jute, te, hvede, sukkerrør, kartofler, tobak, oliefrø, bælgfrugter, krydderier, frugt, oksekød, mælk, fjerkræ.
  • Eksport: 43,6 milliarder kroner (2001)
  • Varer: klæder, jute, juteprodukter, læder og frossen fisk.
  • Største samhandelspartnere: USA (32 %), Tyskland (11 %), England (8 %), Frankrig, Holland, Italien (2000)
  • Import: 57,4 milliarder kroner (2001)
  • Varer: maskiner og udstyr, kemikalier, jern og stål, tekstiler, rå bomuld, mad, råolie og olieprodukter, cement.
  • Største handelspartnere: Indien (10,5 %), EU (9,5 %), Japan (9,5 %), Singapore, Kina (2000)
  • Udlandsgæld: 112 milliarder kroner (2000)
  • International økonomisk bistand pr. indbygger: ca. 58 kroner (1998)
  • Udgifter til militær i procent af BNP: 1,8 % (1997)

Kilder

Den Store Danske Encyklopædi, CIA – The World Factbook, UNESCO Institute of Statistics, UNESCO World Culture Report 2002, Udenrigsministeriets Landefakta; United Nations World Population Prospects Population Database, Human Development Index, Ethnologue, EKF
Note: Tallene for visse af de statistiske kategorier er ikke tilgængelige, hvilket kan skyldes landets økonomiske, politiske eller historiske situation. Manglen på disse oplysninger kan dog have en vis informationsværdi i sig selv.

Hentet fra www.altomasien.dk Februar 2005